Onsdag den 16. april 2025 kl. 19:30 kan du høre skotsk folkemusik med THE QUIGGS.

“The Quiggs” er en skotsk/dansk duo, der består af ægteparret Stephen og Pernille Quigg vender tilbage til Tørning Mølle. Stephen Quigg er en veletableret folkesanger, der har levet af musikken i over 40 år. Stephen er opvokset på den skotske vestkyst hvor humoristisk sans og traditionel musik blæste ind i blodet som saltvandsprøjt i en tidlig alder. Stephen har i alle årene optrådt solo men indgik desuden i den legendariske skotske folkemusik gruppe “The McCalmans”. Gruppen gæstede Danmark igennem mange år, helt op til bandets ophør i 2010. Herefter vedligeholdt Stephen forbindelsen til Danmark og har i de senere år optrådt sammen med sin hustru, Pernille Quigg, som også er folkesanger og sangskriver. Pernille Quigg er, som fornavnet afslører, pæredansk. Hun er opvokset i en lille landsby i det østjyske landskab, hvor de gamle stadig husker en vis sangfugl i naboens æbletræ. Siden da begav hun sig først til Irland i musikkens fodspor og senere hen til Skotland, hvor kærlighed og musik går op i ren harmoni.

The Quiggs turnerer hvert år med stor succes i Danmark, Tyskland og Holland udover deres koncerter i Skotland. Stephen og Pernille deler en fælles fornemmelse for folkesangens tradition, den intuivitet og symbiose der foregår på scenen mellem dem er kendetegnet på et partnerskab der hviler i sig selv og samtidig i den grad rækker ud over scenekanten. Kombinationen af de to stemmer i tæt harmoni i både traditionelle og nyskrevne sange krydret med anekdoter og et strejf af humor har vundet stor ros fra både publikum og arrangører pga.. dens afvekslende karakter og mange fine nuancer. En koncert med “The Quiggs” er en chance for at høre folkesang og musik i dens oprindelige form - instinktiv og udtryksfuld, smukke harmonier, og sange der lægger op til publikums deltagelse. Publikum venter en stor aften med ægte skotsk folkemusik.

Koncerten finder sted onsdag den 16. april 2025 kl 19:30. Dørene åbnes 18:30.

Publikum placeres ved caféborde og det er muligt at købe vin, fadøl og vand som kan nydes under koncerten og før forestillingen kan der bestilles kaffe og småkager til pausen.

Billetter kr. 200 købes/bestilles på tlf. 7450 7450 eller mail KLIK HER. Billetter medlemmer af støttekredsen kr. 170.

 

Arrangør: Tørning Mølle