Tørning Borg.

Det vides ikke hvornår Tørning Slot, som det også er benævnt, er bygget, men formodentlig en gang i 1200-Tallet, som en af de første og største borge på den tid. Da borgen er højt beliggende, er den i datiden blevet kendt som Danmarks eneste bjergslot. Tørning Borg får gennem de næste 400 år stor betydning for det sydlige Jylland, ikke mindst fordi Tørning er beliggende op til hærvejen.

Første gang vi hører om Tørning er i forbindelse med, at grev Gert (den kullede Greve) overdrager Tørning til den holstenske greve Henneke von Hummersbüttel. På Tørning residerer adelen gennem de følgende århundreder. I 1340 hører vi om Marquard Wulf, flere generationer Limbek, og senere flere generationer Ahlefeldt. De danske konger var i flere omgange i strid med enkelte borgherrer. Det førte til, at Valdemar Atterdag ad 2 omgange i henholdsvis 1351 og i 1372 belejrede Tørning Borg, og den seneste gang med 500 mand, hvor der blev bygget modborge på den anden side af Stevning Dam, og der blev brugt blider og kastemaskiner. Begge gange blev han slået tilbage, efter at der kom hjælp fra de slesvig-holstenske venner.

I 1421-22 fører stridigheder med Erik af Pommern til en længere belejring, men igen bliver den Danske konge fordrevet, efter at der kommer en grevelig holstensk hær på 20.000 mand til undsætning, og kongen taber slaget ved Immervad.

I løbet af 1500-tallet forlægges residensen til Haderslev og det nye slot Hansborg.

Borgen har haft en anselig størrelse, og har kunnet rumme op til 100 riddere og 900 væbnere, og dertil kommer jo forsynings- og forplejningspersonale. I 1597 brænder Tørning Borg og resterne af mursten og sten er blevet brugt som byggematerialer i de efterfølgende år i de omliggende gårde og ejendomme.

I dag er kun borgvolden og voldanlæggene tilbage.