Historisk Udstilling.

I stueetagen i Fogeden Hus (den røde bygning ud mod søen) ind ad hoveddøren og til højre finder du en mindre historisk udstilling, der fortæller lidt om stedets historie fra 1200 tallet og frem til 1597 om kampene mellem de danske konger og de tyske hertuger.

Du finder også lidt om møllerne op gennem tiden og industrimøllens udvikling fra 1597 og frem til nutiden.

Du finder også en montre der viser hvorfor terrænet var velegnet til at bygge en borg med forsvarsværker.

En anden montre viser, hvordan en af de største og vigtigste borge fra 1200 tallet og frem til 1597 måske har set ud.

Der er også en montre, der viser hvordan Tørning Mølle så ud inden renoveringen blev påbegyndt i 1980.

Og så du finder en udstilling om Hærvejen KLIK HER.

Der er altid åbent ind til udstillingen.

I udstillingen finder du også en info stander fra Visit Haderslev med en infoskærm, hvor du finder turistinformationer for Haderslev Kommune og Hærvejen.