ONSDAG DEN 4. NOVEMBER 2026 SKAL DER OPTAGES PODCAST PÅ TØRNING MØLLE - OG DET KAN DU DELTAGE I
De skriver:
Vi bringer sagerne til dig, fortalt af nogle af de absolut dygtigste inden for True Crime-området.
Kom helt tæt på virkelighedens kriminalsager, når værterne bag podcasten Sagen Genåbnet inviterer publikum med ind i maskinrummet til en intens og nærværende liveoplevelse.
For første gang flytter podcasten fra studiet og ud på scenen, hvor publikum får mulighed for at opleve arbejdet bag kriminaljournalistikken i realtid. Gennem lyd, fortælling, refleksioner og publikumsinddragelse dykker vi ned i rystende forbrydelser, uopklarede spørgsmål og de menneskelige historier bag sagerne.
Aftenen begynder med en liveoptagelse af et afsnit af Sagen Genåbnet, hvor værterne gennemgår spor, vidneudsagn og teorier foran publikum – præcis som lytterne kender det fra podcasten, men med en helt særlig intensitet og stemning.
Efter pausen rettes fokus mod en lokal kriminalsag med relevans for området, hvor arrangementet afholdes. Her ser vi nærmere på efterforskningen, det retslige efterspil og den påvirkning, sagen har haft på lokalsamfundet – både dengang og i dag.
Aftenen afsluttes med en åben Q&A, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål direkte til værterne om konkrete sager, arbejdsmetoder og de etiske dilemmaer, der følger med arbejdet inden for true crime og kriminaljournalistik.
Sagen Genåbnet Live er en stærk og engagerende oplevelse for både faste lyttere og nye publikummer med interesse for kriminalitet, journalistik og virkelige menneske skæbner.
Program (vejledende)
18:00 – Velkomst og introduktion
18:30 – Liveoptagelse af podcastafsnit om en aktuel eller uopklaret sag
19:00 – Pause
19:10 – Gennemgang af lokal kriminalsag og dens betydning for området
19:45 – Spørgsmål fra publikum
20:00 – Tak for i aften
Begrænset antal billetter.
Billetter skal købes via billetto



