A WORLD GONE MAD - THE WAR DIARIES OF ASTRID LINDGREN.

Igen i år er Tørning Mølle en del af filmfestivalen CPH:DOX. I samarbejde med Kultursamvirket og Kultur- og Fritidsudvalget i Haderslev Kommune, kommer CPH:DOX til Haderslev. Det gør den i form af DOX:DANMARK, som er den landsdækkende udgave af dokumentarfilmfestivalen.

TITEL CPH:DOX: A World Gone Mad - The War Diaries of Astrid Lindgren

Premieredato 11. marts 2026

Spilletid 98 min

Hvilket land er filmen fra Tyskland, Sverige

Hvilket år er den lavet 2025

Instruktør Wilfried Hauke

Producer Iris Sommerlatte, Wilfried Hauke, Magnus Gertten, Ove Rishøj Jensen, Hermann Pölking-Eiken

Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne, og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun - med egne ord - endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter.

Da tordenskyerne til en ny verdenskrig trækker op i horisonten, ser Lindgren til med fortvivlelse. Og 1. september 1939, hvor Tyskland invaderer Polen og krigen starter, begynder hun at føre en dagbog, som bliver hendes følgesvend i de mørke år under krigen. I linje efter linje sætter den forstandige Lindgren ord og billeder på sine tanker om livet, døden og og kunstens rolle i krigens skygge. Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film, som hun fortjener. Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler med hendes familie. Og så runder den også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til. Den er god - ligesom alle hendes andre historier.

Sprog: Svensk

Undertekster: Dansk

PROGRAM:

Kl. 14.00 kaffe og kringle. Derefter en lille fortælling om Astrid Lindgren

Kl. 15.00 Filmvisning

Billetpris 75 kr. incl. kaffe og kage.

Billetter kommer til salg den 11. februar 2026 kl.12:00, og kan fra den dato bestilles på 7450 7450 eller KLIK HER

HADERSLEV:DOX er støttet af Kultursamvirket og Haderslev Kommune, og sker i samarbejde med CPH:DOX. 

 

SE PLAKAT

Arrangør: Tørning Mølle