Torsdag den 25 april 2019 kl. 19:30 giver Kristian Lilholt trio koncert på Tørning Mølle.

Trioen, der består af Kristian Lilholt. Ida Virenfeldt og Lasse Jørgensen, besøgte Tørning Mølle første gang i 2013. Der var fuldt hus, og publikum fik bekræftet, at der i den grad findes mere end én Lilholt på den danske musikscene. Alle fik sig en gedigen musikalsk oplevelse, så derfor er det en stor glæde, igen at byde trion velkommen på Møllen.

Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen tager også denne gang en gæst med, menlig den fremragende guitarist Frede Panduro, som mange gange har optrådt i Kristian Lilholdts forskellige musikalske konstellationer.

Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen + Frede er ganske enkelt godt musikalsk selskab, der insisterer på at nedbryde afstanden mellem scene og sal. De optræder med en ro og et overskud, som man kun kan få ved at spille rigtig mange koncerter sammen, og de er i stand til at spille yderst hørværdige udgaver af Kristian Lilholts musik - både sangene og instrumentalmusikken.
Kristian Lilholt er en fremragende musikmager, og det er svært ikke at blive ramt i hjertet af hans varme og vedkommende menneske musik. Hans seneste udgivelse - dobbeltalbummet "2016" - indeholder både nye sange og ny instrumentalmusik nedfældet i en 40 siders rigt illustreret bog.
Det er ikke længere nødvendig at remse hele Kristians omfangsrige produktion op. Man må blot konstatere, at han gennem snart 4 årtier har holdt et højt, højt kompositorisk niveau - fra de første vinylplader i 80'erne med fejende flot rockmusik, over 90'ernes flotte, stilskabende
instrumentaludgivelser og 00'ernes sange både på dansk og engelsk, til de nyeste store projekter LAND: en rejse gennem Danmarks årstider i musik, malerier og film, STILLE FLYDER LIVET: en bys historie fra istid til nutid, hvor musik, dans, historiefortælling, film, stills og projektorkunst på bygninger smeltede sammen til en forrygende helhed, og ‘liggestolskoncerterne’ KUR UDEN ORD.
Og de fleste ved jo også godt, at Kristian står bag musikken til flere af hans bror Lars Lilholts allerstørste hits.
Vi ser frem til en supermusikalsk aften, med noget af det mest iørefaldende og meningsfulde musik, Danmark kan byde på. Tiden flyver afsted i godt selskab under mottoet: ‘kommunikation i øjenhøjde - musik med højt til loftet’.
Nyd denne lækre koncert siddende ved caféborde, med et glas vin eller en øl. I pausen kan der købes kaffe med småkager.
Billetter kr. 220 købes/bestilles på 7450 7450 eller på mail KLIK HER.  Medlemmer af støttekredsen billetter kr. 195.
Plakat KLIK HER